Undertekster og transskriptioners rolle i tilgængeligheden af audiovisuelt materiale

Tilgængeligheden af lyd- og videomateriale er blevet et centralt tema i produktionen og distributionen af digitalt indhold, især med EU’s tilgængelighedsdirektiv. Direktivet stiller strenge krav til offentlige aktører om, at digitale tjenester skal være tilgængelige for alle borgere uanset deres fysiske eller kognitive begrænsninger. Undertekstning og transskription er vigtige brikker for at sikre, at lyd- og videomateriale er tilgængeligt for alle. Der er dog stadig væsentlige udfordringer forbundet med dette, især omkring udviklingen af kunstig intelligens.

EU’s tilgængelighedsdirektiv og betydningen af undertekster

EU’s tilgængelighedsdirektiv (2016/2102) forpligter offentlige organisationer til at sikre, at indholdet af deres hjemmesider og mobilapplikationer er tilgængeligt for alle brugere. Dette omfatter blandt andet, at alle videoer og lydoptagelser skal være udstyret med passende undertekster eller tilsvarende tekst, så personer med høre- og synsnedsættelser også kan gøre brug af dette indhold.

Underteksternes rolle er dog ikke begrænset til behovene hos høre- og synshandicappede, da undertekster er gavnlige for alle brugere. For eksempel i støjende omgivelser, såsom offentlig transport eller caféer, hjælper undertekster med at forstå indholdet af videoen uden brug af lyd. Derudover kan undertekster være nyttige for dem, der ser videoer på et fremmedsprog og ønsker at forbedre deres forståelse ved at læse teksten. Undertekster forbedrer også søgemaskineoptimeringen af indholdet, hvilket gør videoerne mere synlige.

Begrænsninger ved den kunstige intelligens i sikringen af tilgængelighed

Selvom kunstig intelligens og automatisk talegenkendelse (ASR) har udviklet sig markant de senere år, står kunstig intelligens stadig over for udfordringer i produktionen af undertekster, der opfylder tilgængelighedskravene. Især genkendelsen af hver enkelt taler og markering af uvedkommende lyde i teksten, såsom baggrundsstøj, musik og lydeffekter, skaber udfordringer. AI kan tage fejl af talere eller ignorere vigtige lydeffekter, der er afgørende for at forstå indholdet. På grund af disse mangler er menneskelig korrekturlæsning stadig nødvendig i undertekstning og transskription for at opfylde tilgængelighedskravene.

Resumé

Tilgængeligheden af lyd- og videomateriale er en central del af digital kommunikation, og undertekstning og transskription er afgørende redskaber til at opnå dette. Selvom kunstig intelligens på det seneste har gjort store fremskridt, kan det endnu ikke opfylde alle tilgængelighedskrav. Derfor er menneskelig ekspertise stadig nødvendig for at sikre, at alle brugere kan få lige meget udbytte af indholdet.

Fordelene ved undertekster og transskription rækker langt ud over blot at opfylde kravene i tilgængelighedsdirektivet. Begge dele forbedrer brugeroplevelsen, øger indholdets synlighed og giver merværdi til alle, der ser og hører audiovisuelt indhold i forskellige situationer og miljøer. Tilgængelighed er ikke kun en juridisk forpligtelse men også en mulighed for at skabe bedre og mere rummelige digitale oplevelser for alle.