Formålet med forskellige typer af transskription

Graden af nøjagtighed ved transkription af forskningsmateriale afhænger af formålet med forskningen og emnet, som undersøges, forskningsproblemet og metoden. Hvis man ud over samtalens indhold undersøger, hvordan deltagerne udtrykker sig, og hvordan deres indbyrdes interaktion er, skal transskriptionen udføres ret præcist. Hvis man derimod udelukkende er interesseret i indholdet i interviewet, er det nok med en mindre nøjagtig transskription.

Ren ordret transskription

Talen transskriberes ordret, så retoriske træk viser sig i transskriptionen. Fyldord som ofte forekommer i tale, bl.a. ”ligesom” eller ”på en måde”, ufuldstændige ord, gentagelser og lyde transskriberes ikke. Også dialog som åbenlyst ikke falder inden for temaet kan udelades. Dette er den mest almindelige type transskription, som anvendes ved forskellige person- og temainterviews, når interessen primært er rettet mod talens indhold.

Komplet ordret transskription

Talen transskriberes, som den siges, og man udelader ikke fyldord, gentagelser eller ufuldstændige ord. I transskriptionen markeres desuden tydelige følelsesudbrud som grin og bevægelse og også forandringer i stemmevolumen. Også dialog, som ikke har relation til temaet og eventuelle ydre faktorer, som forstyrrer eller afbryder talen, markeres. Denne type transskription bruges, når man ud over indholdet er interesseret i måden at udtrykke sig og tale på og i interaktitionen mellem personerne, som taler. Materiale som transskriberes nøjagtigt muliggør mange videre anvendelsesmuligheder.

Redigeret transskription

Talen konverteres på ordniveau så det får et generelt udtryk, altså til ”skriftsprog”. Dermed indeholder det ikke f.eks. dialekter, lyd eller talefejl. Tegnsætning anvendes i henhold til standarderne for korrekt sprogbrug, men man ændrer ikke ordrækkefølgen i sætningerne. Redigeret transskription bruges bl.a. ved transskription af foredrag, taler og møder.

Referende transskription

Optagelsen transskriberes omtrent som huskenoter f.eks. ved hjælp af tankestreger.

Transskribentens rolle er vigtig, da det netop er transskribenten, som afgør, hvilke dele af materialet det er relevant at transskribere. Denne type transskription er egnet, når der laves et interview forud for f.eks. en avisartikel. Refererende transskription muliggør ingen dybere analyse eller yderligere anvendelsesmuligheder.

Samtaleanalytisk transskription

Ud over ovenstående typer anvendes også transskription på samtaleanalytisk niveau, som er det mest detaljerede transskriptionsniveau. Almindeligvis anvendes den kun, når man vil have præcis information om interaktionen mellem deltagerne og deres indbyrdes relation. Derfor gennemarbejdes materialet så grundigt, at man tilmed markerer f.eks. pauser og præcis længde på dem med brøkdele af et sekund, suk, tonefald, grin og i hvilken retning deltagerne har blikket. I samtaleanalyse anvendes ofte mange koder og symboler, hvilket kan gøre det anstrengende og svært at læse transskriptionen. Et så udførligt niveau er sjældent nødvendigt, og hvis det ikke er helt sikkert, at materialet skal transskriberes så detaljeret, er der ingen grund til at gøre det.

Til sidst

Man skal altid huske på at transskription aldrig kan måle sig med den oprindelige interviewsituation eller præcist gengive alle små, verbale og nonverbale facetter. Transskription indebærer altid tolkning. Derfor bør den oprindelige optagelse gemmes, hvis det er muligt, så man kan anvende materialet i det fortsatte arbejde og eventuelt transskribere igen, hvis behovet opstår.

Oversat fra svensk blogindlæg af Jannie Sørensen.