Ofte stillede spørgsmål om tilgængeligheds-direktivets indvirkning på undertekstning
EU’s nye tilgængelighedsdirektiv træder i kraft fra og med 23.9.2020 for video- og lydmateriale hos offentlige aktører. For mange offentlige organisationer er underteksning helt nyt, og vi har derfor fået mange spørgsmål om undertekstning og tilgængelighed i undertekstning. Neden for svarer vi på de oftest stillede spørgsmål om tilgængelighed.
Hvorfor skal videoer undertekstes?
Når tilgængelighedskravene træder i kraft har alle lige mulighed for at gøre brug af offentlige aktørers online-indhold som hjemmesider og profiler på sociale medier. Det gælder f.eks. personer med høre- og synsnedsættelse samt personer med indlæringsvanskeligheder, som har nytte af, at indholdet også kan følges gennem undertekstning.
Alle andre brugergrupper har også udbytte af undertekstning. I følge Facebooks data ser man over 85 % af videoerne uden lyd, hvilket indebærer at videoens budskab ikke når majoriteten af brugerne, hvis ikke den er undertekstet.
Hvem er omfattet af tilgængelighedskravene?
Tilgængelighedskravene gælder for myndigheder og offentligretslige organisationer. Det vil f.eks. sige alle kommuner, universiteter, polytekniske læreanstalter, statslige embedværk, ministerier og statslige virksomheder.
Ud over offentlige organisationer gælder kravene også for foreninger, som får mindst halvdelen af den fulde finansiering som støtte fra f.eks. en kommune.
Hvilke videoer skal undertekstes?
Lov om levering af digitale tjenester kræver at alle videoer, som forbliver som videomateriale på tjenesteudbyderens hjemmeside, undertekstes. Der er ingen begrænsninger med hensyn til længde eller andet. I princippet skal alle videoer, som publiceres, undertekstes på det sprog, som tales i videoen.
Skal organisationens interne videoer undertekstes?
Tilgængelighedskravene gælder i henhold til loven også for interne hjemmesider som intranet/ekstranet, som publiceres for en begrænset gruppe personer, hvis den pågældende side er publiceret eller fuldstændigt ombygget efter 23.9.2019.
Hvad er et alternativ til undertekstning?
Et alternativ til undertekstning vil sige en løsning svarende til undertekstning. Ved hjælp af en løsning svarende til undertekstning gøres indholdet i videoen eller lydfilen tilgængeligt i tekstform på hjemmesiden. Teksten skal være tilgængelig i sammenhæng med lyd/video. Løsningen kan tilføjes som en tekst på hjemmesiden eller som download (f.eks. som PDF). Den letteste måde at få en løsning svarende til undertekstning er at bestille en redigeret transkription.
Hvornår skal videoerne være undertekstede?
Lov om levering af digitale tjenester træder i kraft for video- og lydindhold 23.9.2020, og videoer, som publiceres efter denne dato, skal være undertekstede senest 14 døgn efter publiceringen af videoen.
Hvordan undertekster man selv?
Man kan selv undertekste videoer ved at anvende et gratis undertekstningsprogram, f.eks. Subtitle Edit.
Hvordan adskiller tilgængelig undertekstning sig fra almindelige undertekster?
Ud over tale inkluderer tilgængelige undertekster også alle andre væsentlige lyde i videoen, f.eks. [gøende hund], [bank på døren] og [høj latter].
Hvor hurtigt skal underteksterne tilføjes den publicerede video?
I bedste fald kan undertekstningen tilføjes videoen ved publiceringen. Loven tillader dog at underteksningen tilføjes senest 14 døgn efter publiceringen af videoen.
Hvor lang tid tager undertekstningen, hvis jeg bestiller den som en service?
Undertekstning på samme sprog udføres hurtigt hos Spoken, og den førnævnte tidsfrist på 14 døgn efter publicering af videoen er tilstrækkelig ved bestilling af undertekstning. Fra Spoken får du f.eks. undertekstningen til en en-times video inden for ca. tre dage afhængigt af mængden af øvrige opgaver.
Skal live-udsendelser undertekstes?
Det er ikke nødvendigt at undertekste live-udsendelser, hvis de udelukkende sendes live. Hvis en video, som først publiceres som live-udsendelse, efterfølgende publiceres på en hjemmeside, skal man tilføje undertekstning inden for 14 døgn fra den første udsendelse på samme måde som for andre publicerede videoer.
På hvilket sprog skal undertekstningen være tilgængelig?
Lov om levering af digitale tjenester kræver at undertekstningen er på samme sprog som sproget, video- eller lydindholdet er publiceret på. Dermed skal en dansksproget video undertekstes på dansk.
Hvordan tilføjer man en færdig undertekst til videoen?
De fleste videotjenester og publiceringsplatforme har en indbygget funktion til at tilføje undertekstning med. I praksis indeholder tekstfilen de tekster, som vises på skærmen, og tidskoderne for, hvornår hver linje med tekst skal vises. Hvis det ikke er muligt at tilføje tekst som en separat tekstfil, kan man også ”brænde” undertekstningen direkte på videoen.
Kan man selv redigere undertekstningsfilen efterfølgende?
Undertekstningsfilerne (f.eks. .srt eller .vtt-filer) kan let redigeres med ethvert tekstredigeringsprogram. Du kan f.eks. åbne en srt-fil med Windows Noter ved at højreklikke på filen og vælge ”Åbn med – Noter”. På den måde kan du redigere og gemme ændringerne i filen.
Kan undertekstningen udføres automatisk?
Talegenkendelse og kunstig intelligens udvikler sig hele tiden. Selv undertekstning kan nu udføres automatisk ved hjælp af kunstig intelligens. Kvaliteten af automatisk undertekstning afhænger blandt andet af lydkvalitet, baggrundsstøj, anvendt ordforråd og dialekter. Du kan afprøve, hvor godt undertekstning ved hjælp af talegenkendelse fungerer for en dansksproget video med vores automatiske undertekstningsværktøj Spoken ONLINE.
Hvordan tilføjer man undertekster på YouTube?
Det er let at tilføje undertekster på YouTube i de mest almindelige filformater (som .srt eller .vvt). Du finder en udførlig vejledning til at tilføje undertekstning på Google Support.
Hvad koster undertekstning?
Aktører i branchen prissætter normalt undertekstning efter videoens længde. På den måde er priserne transparente, og man kender prisen, allerede når man bestiller. Spoken tilbyder tilgængelig undertekstning til alle videoer. Se vores priser her.
Oversat fra et finsk blogindlæg af Jannie Sørensen.